Produceret af evia.dk

Vejledning og foredrag

Vejledning og foredrag

Sundhed trin for trin tilbyder professionel kostvejledning til privat personer og virksomheder.

Som privat person tilbydes vejledning enten individuelt eller i grupper eller som familievejledning. Kostvejledningen henvender sig til alle aldersgrupper. Vejledningen kan gennemføres i klinikken eller online.

Da vore ernæringsmæssige behov og kostvaner ændres med alderen, tager vejledningen hensyn til dette. Vejledningen tager udgangspunkt i din nuværende kost, livsstil og vaner.

Jeg benytter Diætistforeningens og Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og ofte De 8 kostråd. Du kan lære at anskaffe, tilberede og indtage sund og velsmagende mad med udgangspunkt i f.eks. De 8 kostråd.

Jeg udarbejder en kostplan og lærer dig at sammensætte dine daglige måltider. Målet er at du i alle tænkelige situationer hjemme, på arbejdet eller i skolen, i byen eller som gæst stadig når dine mål.

Foredrag

Sundhed trin for trin tilbyder foredrag til grupper af privat personer eller virksomheder. Foredragene holdes hos dig eller i din virksomhed. Et virksomhedsforedrag kan fx være i forbindelse med personalekonference, gå-hjem-møder/fyraftensmøder eller som workshop.